Skip to main content

Generationsskifte

Thy Erhvervsinvest ønsker at bidrage til at sikre overleveringen af lokale virksomheder i Thy og omegn til den næste generation. Med kapital og viden.  

Hvad er et generationsskifte?

Et generationsskifte dækker i vores optik over en handel af en eksisterende virksomhed, hvor sælger overlader tøjlerne til et familiemedlem, en medarbejder eller en helt udefra, som har til hensigt at drive den videre som en selvstændig virksomhed.

Den første og største udfordring er at finde den rigtige køber, der har både lyst og kompetencer til at drive forretningen videre. Den næste udfordring kan være at finansiere det. I det hele taget kan der være mange økonomiske hensyn at tage i forbindelse med en virksomhedshandel. 

En proces med følelser

For både sælger og køber kan det være en svær proces med mange overvejelser og svære snakke. Thy Erhvervsinvest har prøvet det adskillige gange, og vil som investor og samarbejdspartner være med til at drive processen fremad. Vi er naturligvis primært købers mand, men vi sætter en ære i at få processen til at glide, hvilket kræver godt samarbejde med køber, såvel med sælger.

Nedenfor kan du se nogle af vores investeringscases i forbindelse med generationsskifte, og hvordan setuppet omkring dem er eller har været.