Hør om Thy Erhvervsinvest

Iværksætteri

Vi er til for at støtte lokale iværksættere i Thy og omegn og hjælpe godt på vej mod drømme, idéer og mål. Vi kigger på den energi og det drive, du kommer med. Selvfølgelig skal din idé være god, og din forretningsplan realistisk. Det vigtigste er dog, at du har lysten og drivet til at føre idéen helhjertet ud i livet.

Generationsskifte

Et generationsskifte dækker, i vores optik, over en handel af en eksisterende virksomhed, hvor sælger overlader tøjlerne til et familiemedlem, en medarbejder eller en udefra, som vil drive virksomheden videre.

Det er vores erfaring, at et generationsskifte er forbundet med to store udfordringer:

  1. At finde den rigtige køber, der har både lyst og kompetencer til at drive
    forretningen videre
  2. At få finansieringen på plads

I Thy Erhvervsinvest har vi medvirket ved generationsskifte adskillelige gange. Vores force er at skubbe på processen, så den drives fremad. Vi er primært købers mand. Alligevel sætter vi en ære i at få etableret et godt arbejde med køber såvel som sælger.

Vækst – at få virksomheden til at tage et stort skridt frem og op

Vi leder efter lokale virksomheder i Thy og omegn, som allerede er kommet godt på vej og har vist deres potentiale, og som har brug for en håndsrækning til at tage virksomheden til næste niveau.

Når jeres virksomhed vækster, enten organisk eller via opkøb, kan der opstå behov, der kan være svære at dække indenfor jeres eksisterende rammer. Det kan være finansiering, ressourcer, viden eller netværk.

I Thy Erhvervsinvest vil vi gerne hjælpe med kapital, som kan gøre forskellen for jer på vejen mod succes.